Hvad er rollespil?
Grundlæggende er rollespil en aktivitet, hvor en person (spilleren) indtager en rolle i en alternativ verden (setting). Vigtigst for os, så handler rollespil om at have det sjovt. Det er sjovt at leve sig ind i alternative verdener og være hovedpersonen i sin favoritfilm. Det er derfor ikke helt ved siden af, at kalde det rolleleg.
Rollespil har dog også et helt akademisk sprog, som vi vil give et lille indblik i herunder.
Rollespil er i vores optik et fantastisk værktøj til at, udfolde sig kreativt, udvikle sin egen selv-forståelse og træne sin empati.
Den magiske cirkel
Begrebet “Den magiske cirkel” benytter vi, når vi skal forsøge at beskrive, hvad rollespils-‘metoden’ er. I vores øjne kan rollespil så meget mere end at være herre sjovt. Grundlæggende så handler “Den magiske cirkel” om, at når vi træder ind i den magiske cirkel (ind i rollespillet), så kan vi få lov til at afprøve andre regler, normer og kulturelle kontekster.
Vi kan ovenikøbet opfinde nye erfaringer, som er fuldkommen fabrikeret i et forum, hvor det er okay at fejle. For når vi træder ind i cirklen har vi et “alibi” for at prøve nye ting. Det alibi er rollen. For når vi påtage os en rolle, så er det ikke længere os, der laver en fejl, men den karakter, som man spiller.