Til dig som er ny til Magisk Skole / Magisk Turnering

Magisk Turnering er et samarbejde på tværs af de magiske skoler i Danmark, og derfor er der en masse af deltagerne, som allerede kender til den magiske verden og allerede har en rollespilskarakter osv. Dette skal dog ikke skræmme nye væk, da der også er plads til børn og unge, som aldrig har været med før. Nye deltagere vil enten blive tildelt den skole, som de geografisk bor tættest på eller være en del af Valhalla Privatskole.

Her vil du kunne se lidt om Valhalla Privatskole, som er den skole, hvor der kun er deltager, som ikke deltager fast til Magisk Skole rollespil. Du vil kunne læse lidt om, hvad man kan gøre for at have en karakter klar inden spillet begynder.

Valhalla Privatskole

Hvis du ikke allerede har været med til et Magisk Skole rollespil, så vil du som udgangspunkt være en elev fra Valhalla Privatskole. Du vil derfor være fra den skole, hvor alle de andre børn og unge også er nye eller ikke deltager til en magisk skole normalt. 

Valhalla Privatskole er en prestigefuld Magisk Skole, der eksisterer på et andet plan. Nogen påstår sågar at den eksisterer i Valhalla. Skolen ledes af rektor Idunn Enigma, som siges at have været rektor på skolen i mere end 100 år. Som elev på skolen vil du også komme fra et af skolens 4 huse: Hus Odin, Hus Freja, Hus Týr og Hus Sif. Dem kan du læse om i bunden af siden her.

Idunn Enigma - Rektor

Sådan laver du en karakter

Når du spiller rollespil, så leger du, at du er en anden person, end du er i virkeligheden – lidt ligesom når man spiller skuespil. Din karakter kan derfor være helt anerledes end dig i virkeligheden. Når du laver en karakter, så er det en god idé at tænke over:

1) Hvad er din karakters navn. Du kan hedde næste lige hvad du vil. Ofte vælger folk navne, der har en lidt nordisk klang til sig.

2) Er din karakter Mundanfødt (Har to ikke-magiker forældre), Hexfødt (Har to magiker forældre) eller Halvfødt (Har en af hver)

3) Hvor kommer din karakter fra? Er de fra en rig eller fattig familie? Hvem er deres familie?

4) Hvad vil din karakter gerne blive, når de bliver voksne? Vil de være en vogter (Magisk Politibetjen), Alkymist, Magisk Væsen ekspert eller noget helt fjerde? Og hvad for et fag er så din karakters yndlings?

De 4 huse

Hus Odin

Husord: ‘Viden for enhver pris.’ 

Navngivet for Odin, den nordiske gud for visdom og runemagi. Hus Odin’s elever er ofte dem, der står i skyggerne. 

Deres hus lever op til Odin’s mange historier om at søge viden og magt for stygge priser, og for at finde visdom hvor ingen andre tør kigge. De er kendt for at lave pagter med magiske væsner.

Hus Freja

Husord: ‘Prestige og perfektion.’ 

Navngivet efter Freja, den nordiske gudinde for kærlighed og krig. Hus Freja’s elever er ofte dem, der står forrest og tager initiativ. 

Deres hus er kendt for deres karisma, og deres drevne søgen af success og anderkendelse. De er kendt for deres store, imponerende fremvisninger af alle slags magi.

Hus Sif

Husord: ‘Vores magt er hinanden.’ 

Navngivet efter Sif, den nordiske gudinde for jord og høst. Hus Sif’s elever er ofte sociale, loyale og dedikerede til deres venner. 

Det siges at alle i hus Sif er bedste venner, og deres hus har været kendt for at lave de bedste og største ritualer i hele Valhalla, ofte med dans og musik.

Hus Týr

Husord: ‘Vor ord er vor bånd.’ 

Navngivet efter Týr, den nordiske gud for for sejr og kamp. Hus Týr’s elever er ofte stille, med en stærk sans for retfærdighed. 

Ære, morale løfter og er prioriteter for dem, og deres hus har været kendt for at bruge magiske blod-bånd for at danne pagter imellem hinanden, og i ny og næ uden for deres tætte cirkler.